En diamant med himmel.

Da jeg skulle udsmykke min kiste, tog jeg udgangspunkt i tanken om, hvilken oplevelse den ville give de efterlevende, når de kom ind i kirken for at tage afsked med den døde.

Samtidig er det vigtigt for mig, at der er plads til vores tradition, med at lægge en buket på kistelåget.

Cenariet langs kistens bund er hentet fra stranden, nedenfor klinterne fra en gåtur på Fyns hoved. De tørre stens bleghed på stranden stod den dag i stærk kontrast til det smaragt grønne stille vand. Det var næsten havblik og solen havde endnu ikke fået bugt med tågen ude over havet. Det gav en fornemmelse af tomhed med en stille forventning om, at snart kunne jeg se det, der bryder frem af disen.

Den blå himmel med drivende skyer skal give en oplevelse af at se op i uendeligheden.

Almengyldigt og hverdagsagtigt og en allemandsrettighed.

Diamanter er for de udvalgte, mens himlen er for alle, der kan se.

En anden modsætning er ”hovedgærdets” dekoration af hybenroser, der med sine smukke lyserøde blomster og orangerøde bær er dekorativ, men den betragtes som en invasiv art. Dens tornede ranker breder sig uhæmmet langs vore kyster og finder fodfeste selv de goldeste steder. Dette skal minde os om vores egen arts udbredelse og fortrængning af andre arter, samt hvad vi levende skal passe på at værne om til kommende slægter.

En smuk opgave. Tak for chansen. Tove Lois Andreasen